Herskabelig 2,5V mellem Amagerbro og Christianshavn
Ved Amagerport 4, st. tv., 2300 København S

I smørhullet mellem Amagerbro og det historiske Christianshavn ligger denne charmerende stuelejlighed – og nu kan den blive din. Her får du en bolig med klassiske detaljer, høj loftshøjde og en central beliggenhed med metro, cafeér og vandkant inden for få minutters rækkevidde.
Nøgletal
- Adresse
- Ved Amagerport 4, st. tv., 2300 København S
- Udbudspris
- 4.995.000 kr.
- Bolig
- 67 m², 2 værelser
- Etage
- Stue, tv.
- Byggeår
- 1915
Om lejligheden
Lejligheden fremstår gennemført og harmonisk med bevarede, klassiske detaljer, der giver hjemmet karakter. De høje paneler går igen i hele hjemmet, og med stukkatur og loftrosetter emmer det af herskabelig stil. I stuen træder det buede overvindue med sprosser frem som en særlig finesse og sjælden arkitektonisk detalje, der understreger lejlighedens unikke udtryk. Køkkenet har udgang til en spansk altan mod gården, som giver lys og luft og skaber mulighed for at lukke gårdmiljøet ind i hverdagen. Soveværelset har en god størrelse og rolig placering mod gården. Det store badeværelse er lige så nydeligt som resten, og det sort-hvide oktogongulv holder fast i den traditionelle københavnerstil. Lejligheden er gennemrenoveret og er med de 67 m² perfekt til både singlen eller parret.
Ejendommen
Ejendommen fra 1915 fremstår flot og klassisk med sin markante rødmurede facade og fine, tidstypiske detaljer. Murværket er velholdt med dekorative stik over vinduerne, gesims og sprossede vinduer. Facaden brydes af de små altanpartier og de karakteristiske indgangsdøre, og mens man her møder byens puls og det levende gaderum, tilbyder gårdsiden en mere rolig og tilbagetrukket atmosfære.
Området
Ved Amagerport får du en central og attraktiv beliggenhed i overgangen mellem Amager og Christianshavn – med det bedste fra begge bydele lige ved hånden. Lejligheden ligger under 700 meter fra både Amagerbro St. og Christianshavn St. med metro. Samtidig er Amagerbrogade lige i nærheden med butikker, caféer og dagligvareindkøb, og på få minutter når du Christianshavns Vold og Stadsgraven.